Katolsk Infobutik
Forside | Tilbud | Nyheder | Vilkår | Søgning
Vis Kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 
Pave Frans - Guds navn er barmhjertighed

Guds navn er barmhjertighed af Pave Frans. En samtale med Andrea Tornielli.

Paver Frans inviterer med denne bog til en åben og ligefrem dialog. Samtalen tager afsæt i emnet barmhjertighed, som ligger paven allermest på sinde, som altid har været omdrejningspunkt for hans kirkelige erfaringer, og som nu er det for hans pontifikat. Det er paves inderlige ønske at nå ud til alle de sjæle, der søger efter en mening med livet, vil fred og forsoning og ønsker lindring af deres fysiske og åndelige sår. Det gælder ikke mindst den del af menneskeheden, som har det allersværest: de fattige og de udstødte, men også mennesker, som søger en retning i livet og er langt fra troen.

I sin samtale med Vatikan-ekspert Andrea Tornielli forklarer pave Frans - gennem personlige ungdomsminder og bevægende oplevelser fra sin præstegerning - baggrunden for sit inderlige ønske om at udråbe et Barmhjertighedens jubelår. Paven afviser hverken de etiske eller teologisk problemstillinger, men insisterer på, at kirken ikke må udelukke nogen. Dens opgave er tværtimod at få folk til at åbne sig og dermed få dem til at føle sig ansvarlige. Barmhjertighed og tilgivelse er en gave, man kan tage imod - men også give til andre.

I den åbenhjertige samtale kommer paven også ind på det komplicerede forhold mellem barmhjertighed, retfærdighed og moral. Kristne, som føler sig hævet over andre mennesker, får følgende ord med på vejen: "Paven er et menneske, som trænger til Guds barmhjertighed."

 


Pave Frans - Guds navn er barmhjertighed

Pris ved 1Stk 200,00 DKK

  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print