Katolsk Infobutik
Forside | Tilbud | Nyheder | Vilkår | Søgning
Vis Kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 
En anden reformation

En anden reformation

- Rom som religiøst epicenter

Redigeret af Pernille Carstens, Mogens Nykjær og Hanne Roer.

En anden reformation – Rom som religiøst epicenter tegner omridset af en katolsk Kirke, der efter Luthers kritik indledte en intern reformation og et vidtrækkende selvopgør. Bogens forfattere, der hver er eksperter på deres områder, viser, hvordan Kirken organiserede sig efter kirkemødet i Trento og skabte nye former for disciplin, ledsaget af en  kamp­beredt forkyndelse. Præsterne blev nu uddannet på seminarier, og biskopperne var synligt til stede i deres stifter. Inden for alle kunstarter, arkitektur, billedkunst og musik, blev formsprog og æstetik forvandlet som led i en ny opfattelse af kunstens funktion i det daglige liv. Rom var et religiøst epicenter, men bevægelsen kom også ”nedefra”. Det religiøse liv blomstrede op hos lægfolk, sygeplejevæsenet opstod, og der var fortsat plads til mystikere. Missionsvirksomheden tog til i styrke og forsvarede oprindelige folk i Sydamerika.

Den lutherske reformation tog sin begyndelse i Wittenberg for 500 år siden. Forskere og formidlere har fejret jubilæet med en stribe publikationer, hvor de har undersøgt reformationen og Luthers betydning for Danmark og Nordeuropa. Men hvad skete der på samme tid i Rom? Hvordan mødte Romerkirken de voldsomme udfordringer fra nord? Hvordan har den såkaldte modreformation præget Kirken og de katolske områder i de efterfølgende århundreder? Det kan man nu læse om i denne bog, der belyser udviklingen i Rom og Sydeuropa efter Luthers opgør. Reformation og modreformation hører sammen som to sider af samme mønt, og selv i dag har europæisk kultur dybe rødder i de dramatiske begivenheder i 1500- og 1600-tallet. 



En anden reformation

Pris ved 1Stk 250,00 DKK

  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print