Katolsk Infobutik
Forside | Tilbud | Nyheder | Vilkår | Søgning
Vis Kurv
0 vare(r) i kurven  I alt 0,00 DKK
 
Arne Haugen Sørensens kirkekunst

Arne Haugen Sørensens kirkekunst. Hvor ordene ikke rækker. Af Lisbeth Smedegaard Andersen.

Samtlige Arne Haugen Sørensens 26 kirkeudsmykninger frem til 2011 er med i dette komplette bogværk. Lisbeth Smedegaard Andersen, der er anerkendt som en af vores fornemmeste fortolkere af religiøs kunst, tager os med til alle de 26 kirker – fra Ringkøbing og Holstebro Kirke i vest til Vanløse Kirke i øst.

Siden midten af 1980’erne har Danmarks store billedkunstner Arne Haugen Sørensen taget favntag med de kraftfulde bibelske motiver i landets kirker og har skabt både glasmosaikker og altertavler samt udsmykket prædikestole og kirkebænke. I de enkelte kirkerum sætter Arne Haugen Sørensens univers billeder på vores oplevelse af de store bibelske fortællinger.

Arne Haugen Sørensen er autodidakt og bor i dag i Sydspanien. Han er repræsenteret på de fleste danske kunstmuseer og har bl.a. modtaget Eckersberg Medaljen (1975) og Thorvaldsen Medaljen (1984). Han har tidligere sammen med cand.theol. Søren Nielsen udgivet værket Den store passion.

Lisbeth Smedegaard Andersen er cand.theol. et art. og tidligere sognepræst i Risskov og ved Holmens Kirke. Hun er forfatter og salmedigter og har skrevet en række roste bøger, bl.a. Mytens forladte huse, Det skjulte ansigt, Det åbenbarede ansigt og Guds moder og himlens veninde.


Arne Haugen Sørensens kirkekunst

Pris ved 1Stk 300,00 DKK

  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print